Ej glemt var livet ved heden
I tåge sank fortiden hen

Til Ægirs rige deres liv nu bundet

Ravne sang om den gamle æt

Dem kun vente den våde grav
Havets brusen kvalte håbet
Hævntørsten der ej kunne hævnes
På havets dyb de evigt fængslet

Drageprydet kløve spor
Blafrende ravnebanner
Fanget i mørkets slør
På havets bund de hen dør

Blodtørst dem lede til Helheims port
Unmættelig sult efter rigdom
Herskere af skjalde hyldes stort
Dog hæder og ære de glemme

I dybet mørkt, deres skæbnes lod
Hels kraft, deres fortabte sjæle

Bortsvandt I de kolde vinde
Ånder i dybet mørkt
Vil aldrig hvile finde

Døde kroppe sejlede bort
Deres Sjæle fængslet
Forevigt forbandede