Stene står i vinterskov
Kong Skjolds æt mindes
Et sidste levn der er ei knust
Vor forfædres ånder tier

Draget finder skovens ro
Fakler lyser tre skygger

Viser sig ved Blotets gang
Offerkniv mod dyret føres

Dyret drypper Blod
I måne skygge kaster

Stene rød af Blod
Varmes med mod fra dyrets Blod

Vinden blæser tanker stærkt
Hviskende higer død

Stene står i vinterskov
Kong Skjolds æt mindes
Et sidste levn der er ei knust
Vor forfædres ånder tier

Drevet er de af had
Pines ved det atter står
Intet er gjort i tusinde år
Styrke igennem Blotet får

Tavst deres blik må hvile
I sindet ånden lever
På vor jord engang de stod
Vi mindes dem med ære

Dernæst det døde